Gavebytteri.

I går var jeg en tur i Sy og Rens, ikke for at arbejde, men for at bytte julegaver med Inge, Berit, Kirsten og Heidie. Vi skulle alle mødes klokken 15.00, for at få lidt gløgg, julekager og så selvfølgelig bytte vores gaver.
Udover at arbejde på Sorø Bibliotek, har jeg den glæde at Inge, der har Sy og Rens, har brug for min hjælp i ny og næ. I årets løb har jeg været med, når der rundt i Danmark er håndarbejds messer. Vi har været i Vissenbjerg på Fyn, til patchworktræf i Ålborg og en tur til Fanø er det også blevet til i år.
Inge havde ryddet sy bordet i baglokalet, og her blev vi så trakteret. Kirsten var dog ikke til stede, da hun var sygemeldt. Jeg håber hun når at blive rask inden jul.
Jeg fragtede vist flere gaver med hjem, end jeg havde med derover...kan næsten ikke vente med at pakke op. I det kommende år, har jeg allerede hørt, har Inge også brug for min hjælp. Vi skal til Vissebjerg igen og Dansk Patchworkforening afholder jo også træf igen...og husker jeg rigtigt er det i Odense denne gang.

Vi tog til fødselsdag.

Ikke så langt fra, hvor vi bor, ligger Egecentret. Det er det gamle Sorø Sygehus. Sygehuset blev nedlagt engang i 80érne og blev lagt ind under Slagelse Centralsygehus. På Sorø Sygehus var man rigtig gode til at tage sig af brækkede ben og andre brækkede lemmer. Dengang da de skulle lægges ind under Slagelse Sygehus, var der mange der mente , at nu ville det gå helt galt, hvis dette speciale skulle ind under det store sygehus...hvad skulle det ikke ende med?
I første omgang stod det længe tomt, jeg erindre ikke, hvad det blev brugt til. Så blev der bygget til, denne tilbygning fik efter mange Soraneres mening en grim farve.

Bygningen blev malet grå, og her var det så meningen at der skulle være plejecenter. Man kunne da ikke anbringe gamle i denne grimme grå bygning, harmen var stor.

Jeg har nu altid fundet både sammenlægningen med Slagelse Sygehus, men også den grå farve på tilbygningen som en fornuftig beslutning. Beslutningen om at lave Sorø Sygehus om til ældrecenter, har været os til gavn. Da Eddies far blev alene for snart 8 år siden, flyttede han hertil et par år efter. Det var en god løsning for ham og for os som familie. I sine unge dage, var svigerfar farmaceut på Sorø Apotek. Han kan fortælle mange sjove ting derfra, om hvordan han selv slog piller og blandede forskellige ting og sager.

I dag er han ikke så frisk mere, men det er vel også i orden når man som han i går blev

92 år?

På søndag kommer Eddies bror og familie på fødselsdagsbesøg, og svigerfar skal for første gang se sit oldebarn.

Hurra jeg har ferie.

Jeg gik fra til ferie i fredags...den dag med nøglerne I ved...der ledes stadig, men når der ikke ledes bliver der også tid til at pakke julegaver ind. Jeg kan godt lide at pakke gaver ind, og vil gerne gøre dem lidt personlige, selvom jeg ved, at papiret bliver flået af i løbet af 5 minutter.
Hvad der også forsvinder i løbet af fem minutter er disse Kanel Mandel Biscotti, fra Liselotte. De smager simpelt hen himmelsk, og hvorfor jeg ikke laved dobbeltportion i første omgang, ja det kan der skrives tykke bøger om...for der skal bages flere skal der...Dittes rokketand, er dog ikke vild med denne biscotti, men så er der jo så meget desto mere til os andre :-)
Julegaverne er pakket ind og i år synes jeg det skulle være i brunt papir, med et enkelt bånd, et glansbillede og lidt lak og segl...
Til "pigerne" fra Sy og Rens er der også en gave,vi skal bytte gaver i morgen og jeg glæder mig til at se dem alle sammen.

Jeg havde gjort noget galt.

Hun var sur, hende Mio, min dejlige kat. Hun var sur, så sur, at hun hvæssede klør på mit strikketøj...sidste ærme...Hjælp, hvad havde jeg dog gjort??
Hun havde været der længe, været sur rigtig længe...og pludselig slog det mig, hvad det var der var galt...Hvorfor det skulle går ud over mit strikketøj, sidste ærme på pinde 2½...
Jeg havde lagt mit strikketøj, lige der, hvor hun sover om formiddagen...Hvilken frækhed havde jeg ikke udøvet i mod hende.....så slemt var det jeg havde gjort, at jeg
ikke sådan lige blev taget til nåde igen. I øvrigt er Mio, en kat vi hentede for 6 år siden på

Inges Kattehjem i Næstved. Hvad hun har været udsat for ved vi ikke, kun at hun blev forladt i Korsør, og ikke var ret gammel, da nogle venligtsindede mennesker afleverede hende hos Falck. Mio er ikke en kælekat, vil ikke ligge i vores skød, vil ikke "snakke" med ret mange fremmede, men hun ved hvor hun hører til, hvor maden er, hvor Peter er :-) ...og et er sikkert

Vi elsker den kat.

Vi holdt julefrokost.

At Peter opholder sig der, hvor der laves mad er vist ingen nyhed, men at jeg måtte iføre mig forklædet, er noget af en sensation. Det sker ikke så tit, at jeg deltager i madlavningen. Men jeg skulle passe baconen,
mens Eddie tog sig af flæskestegen, der var under låg ude i haven.
Her var Peter jo heller ikke sen til at undersøge, om der skulle være tabt lidt fedtstof.
Da murerlærlingen havde glemt at vi holdt julefrokost for vores gode håndværkere, havde han også medbragt sin madpakke. Peter håbede jo også her, at der ville falde lidt af til ham, men nej han var ikke heldig.

Jeg higer og søger...

...Det er så irriterende. Jeg kan ikke finde mine nøgler. Jeg har nu ledt i flere dage. Sidst jeg brugte dem, var i fredags da jeg låste min cykel op og tog hjem fra arbejde. Derefter pist væk. Jeg har ledt i tasker, i jakker, i poser, i bilen, i skoene, bag hylder og reoler...de er som sunket i jorden. Så hvis nogen har set dem, kontakt da venligst denne lettere desperate kvinde :-)

Et glædeligt, men uventet besøg.

Pigerne kom på besøg, havde heldigvis deres forældre med. Emilie havde sin lille tøjhund med, den blev der holdt godt fast på.
Elise havde straks fat i Ditte, for nu skulle der leges. Lige før frokost kom de, der var jo gaver der skulle byttes. Vi holder ikke jul sammen. De to piger og deres forældre tager til Løkken, for at besøge deres farmor og farfar. Så vi andre må nøjes med at glæde os til næste jul, for da er det vores tur.
Her sidder Jeppe, slapper af med en kop cacao, ser lidt fjernsyn og forbereder sig mentalt på næste uges terminsprøver på efterskolen.
Både Jeppe og Ditte var med mormor og morfar i Tivoli lørdag aften. Først blev der spist i det Kinesiske tårn, hvorefter de så "Oliver" i Koncertsalen. Det havde alle en rigtig god oplevelse.

Tak til mormor og morfar skal lyde herfra.